Zoneterapi hos mig
Du ligger på min briks under behandlingen og behøver blot at have bare fødder. Behandlingen starter med opvarmning af fødder og fodled, venepumpeaktivering samt tryk på forskellige akupressurpunkter på underbenene.
Herefter opstartes den egentlige zoneterapi-behandling, tilrettelagt ud fra oplysninger om symptomer, smerter og belastninger.
Mange mennesker bruger også blot zoneterapien til at opretholde en sund balance i kroppen, som afslapning eller selvforkælelse.
Selve behandlingen tager 45 minutter. Der er afsat 60 minutter, så der er god tid til af/påklædning, betaling etc.
Behandling af børn tager ikke så lang tid som behandling af voksne, idet børn er mere følsomme og ofte reagerer hurtigere.
Efter zoneterapi er det naturligt med en reaktion. Dette skal ses som et svar fra kroppen på, at der finder en udrensning sted, og er et meget positivt tegn.
Af tegn kan nævnes:
- Træthed/øget energi
- Prikkende fornemmelse i kroppen
- Øget vandladning/afføringsmængde
- Stærkt lugtende urin, evt. ændret farve
- Kulderystelser/varmefornemmelse
- Opblussen af gamle symptomer
- Øget slimproduktion fra næse, mund og svælg
- Følelsesmæssige udbrud/øget glæde